Natasja Pedersen
Jeg har stiftet Fuelize for at skabe autentiske brands, meningsfulde relationer og ekstraordinære resultater.
Jeg hedder Natasja
og jeg står bag firmaet Fuelize. Fuelize laver online markedsføring, som vækster din forretning. Kunder køber ikke bare produkter, men realiserer sig selv ved køb af produkter. Vi ved at det emotionelle salg er vejen til konvertering. Hvad er kundens udfordring eller ønske – og hvordan kan dit produkt løse det? Online markedsføring handler om at kunderne forstår essensen af dine produkter og hvorfor de har behov for dem – derfor er marketing en stor formidlingsopgave, som aldrig stopper. Mange af mine kunder var tidligere frustrerede over hvor de skulle starte og følte at online markedsføring var et “nødvendigt onde”, som føltes dyrt og tilfældigt, når resultaterne udeblev. Sådan skal det ikke være.
Sådan arbejder jeg
- Behovsafdækkende møde: Hvem er I? Hvem er jeg? Jeg skal forstå virksomheden i dybden og de udfordringer, den står med. Nogle gange kan jeg byde ind – andre gange er jeg ikke den rette. Jeg vil spørge ind til hvad I ønsker jer af resultater og jeg vil tænke højt sammen med jer om mulighederne.
- Strategi: Vi arbejder med din virksomheds kernefortælling og hovedbudskaber. Når de er på plads, arbejder vi med hvordan disse kan komme til udtryk i virksomhedens online annoncering. Vi lægger en plan for hvordan den nye, autentiske branding, skal bære virksomheden frem og skabe de resultater, I ønsker.
- Eksekvering: I fællesskab eksekverer vi på strategien, hvor jeg er fungerende projektleder og ansvarlig for de aktiviteter, vi har igangsat. Vi kommunikerer ofte og med direkte feedback, så vi tilsikrer et godt samarbejde.
- Læringsloop: Vi evaluerer ofte på resultaterne og på samarbejdet. Hvor er vi gode – hvor skal vi blive bedre? Når vi kender hinanden godt, når samarbejdet også nye højder, som udvider rammen for de resultater vi sammen kan skabe.
Jeg har ikke bygget Fuelize for at lave markedsføring for alle, der mangler det. Dem, der er kunder i Fuelize, er det fordi de allesammen besidder en række kvaliteter:
- De har gode og attraktive produkter med et stort kommercielt potentiale
- De er passionerede og ekstremt vidende inden for deres felt
- De er udviklingsorienterede og har et mindset af at deres forretning SKAL videre til det næste niveau – og det lægger de sig i selen, for at få til at ske
- De er gode, langvarige samarbejdspartnere, som prioriterer en opbyggelig og konstruktiv dialog
- De giver mig hvad jeg skal bruge af viden og værktøjer, for at kunne hjælpe dem.
Ovenstående gør at vi sammen kan arbejde målrettet og dedikeret mod at vækste forretningen gennem online markedsføring. Og det er forudsætningerne for, at jeg kan skabe resultater sammen med virksomheden.
Om samarbejdet med mig: Vækst med mening
For at vækste din forretning på en bæredygtig måde, så dit firma kan leve i mange år, er det vigtigt at komme tæt på din forretning. Jeg skal kende dens produkter, dens nøgletal og forstå kundegruppen og dens adfærd. På den måde kan vi sammen finde frem til hvilke kanaler og aktiviteter, som er mest lukrative og hvilken strategi som fremmer salget.
Mit mål er ikke at have 500 kunder og mange ansatte. Mit mål er, at vækste mine kunder. Når mine kunders omsætning og bundlinje vokser, så udbygges samarbejdsmulighederne. På den måde har jeg glæden ved at være med på mine kunders vækstrejse. Jeg har en cap på hvor mange virksomheder, jeg kan tage ind og matchet mellem virksomheden og jeg er derfor altafgørende.
I et samarbejde med mig får du:
- En marketingkonsulent, som er ambitiøs omkring din virksomheds salgspotentiale
- En konsulent, som skubber på din virksomheds udvikling via rådgivning og feedback
- En sparringspartner, som hjælper dig på den rejse din virksomhed er på
Ønsker du kontakt? Ring til mig på tlf. +45 91995224 eller natasja@fuelize.dk.
Om Natasja
Jeg har en passion for at vækste de mindre virksomheder, hvor jeg gennem markedsføring skaber målbare resultater (salg) og samtidigt arbejder med virksomhedens strategi og forretningsmæssige udvikling.
Jeg har arbejdet tidligere for bl.a. Ørsted, Demant-gruppen og LEO Pharma, hvor jeg har arbejdet med større transformationer inden for opkøb, IT og innovation. Jeg har erfaring fra Danmark, USA, Japan og Australien. Min baggrund er en kandidat i Erhvervsøkonomi og Psykologi, cand.merc.(psyk.), fra Copenhagen Business School. Jeg har efteruddannet mig inden for Online Markedsføring ved Kasper Knudsen.
Ydelser
Pris efter case og omfang.
Rådgivning
Annoncering på Google
Annoncering på TikTok
Annoncering på Facebook og Instagram (Meta)
Organisk markedsføring
E-mail markedsføring
Hønen eller ægget?
Mange virksomheder har en dygtig CEO, det rigtige team og et stærkt produkt, men mangler kapital til at komme igang. Visionen og strategien er klar, men manglende startkapital forhindrer at produktet markedsføres og at virksomheden udvikles.
I enkelte tilfælde kan Fuelize indgå som investor og aktiv vækstpartner med fokus på virksomhedens online markedsføring, ekspansionsstrategi og udvikling.
Udover at indgå tætte samarbejder med kunder, hvor vi sammen er på en vækstrejse, tager jeg indimellem også virksomheder ind til rådgivning. Måske ønsker du specifikt hjælp til at oparbejde egne kompetencer eller du ønsker strategisk hjælp til omstilling, re-branding eller digitalisering. Jeg er rådgiver på Next Step og på SMV:Digital.