Find lokale kunder på Instagram
Vi kan selvfølgeligt poste billeder og videoer på Instagram i håbet om, at vores målgruppe ser dem. Dette er desværre ikke altid tilfældet, og derfor må vi tage mobilen i den anden hånd!
En metode vi bruger er, at søge på lokationer i ‘udforske’ (forstørrelsesglasset). Her kan man søge på byer, steder, lande og andet. Efter at have søgt på eksempelvis “Aalborg”, “Rold skov” eller “Djurs Sommerland”, så klikker man på [Steder]. Nu kan du se Relevante og Seneste billeder, hvor profilen har brugt den søgte lokation.
Herefter begynder du at lede efter relevante billeder for din forretning. Eller billeder hvor du kan skrive en kommentar, som giver positiv energi eller værdi for profilen.
Søg efter steder i dit nærområde
I mit tilfælde med Fri BikeShop Hadsund (cykelbutikken), så søger jeg tit “Rold skov”. Herefter finder jeg billeder med folk som cykler, dyrker motion eller outdoor. Og skriver en kommentar eller liker deres billeder fra min firma profil.
Du kan se eksemplet herunder.
Jeg håber nu at Martin ser min kommentar, og bliver glad for den. Det er dog alt, jeg forventer eller håber på, for det er ikke salg – og jeg håber oprigtigt at han bliver glad og motiveret af min besked!
Men hvis han begynder at følge mig, kommer ned i butikken eller kommenter på mine billeder. Så det selvfølgelig en kæmpe bonus!
Jeg håber at dette råd, kan være med til at du finder nogle flere relevante følgere eller kunder gennem dine sociale medier.
Det er en vigtig del i markedsføring at skabe community – et samlepunkt hvor man har et interessefællesskab. Her skal man sørge for selv at bringe værdi til det fællesskab, engagere sig og vise at man oprigtigt interesserer sig for sine følgere – så kommer salget også langt nemmere i sidste ende.
God fornøjelse!